Elselskaberne har tjent tykt på nettab
En beregning udarbejdet af De Frie Energiselskaber på handlen med nettab i de seks største elnetselskaber viser, at kunderne kunne have sparet op mod 50 mio. kr. alene i 2017, hvis selskaberne havde sendt opgaven i udbud – frem for at købe det hos et søsterselskab.
Analysen af netselskabernes indkøb viser, at:
-
- Ingen af Danmarks knap 40 netselskaber frem til 2018 har afholdt udbud på strøm til dækning af nettab.
- Elnetselskaberne fravælger udbud og køber ind hos søsterselskab, som de både deler kaffemaskine og øverste direktør med.
- Elkunderne får en regning, der kan være op mod 20 gange højere, end den de ellers kunne have fået.
- El-kunderne i de seks største selskaber kunne have sparet op mod 50 mio. kr. ved udbud på opgaven ”indkøb af nettab” – alene i 2017.
- Der er tendens til ”omvendte skalafordele”: Jo større selskab – jo større mængde – jo dyrere opgaveløsning.
- Med handlen giver netselskabet handelsselskabet både kontante økonomiske fordele samt fordele i forbindelse med deres samlede strømindkøb: Det ligger en sikker bund i forretningen – og jo større mængde og jo billigere kan selskabet handle.
Metoden, som netselskaberne benytter sig af, er lovlig indenfor de gældende rammer. Metoden er desværre særdeles uhensigtsmæssig for kunderne, fordi de får en meget større elregning, end de egentlig behøvede.
Fordele og ulemper for energikoncernen
Ved at koncernen undgår at sende opgaven i udbud, opnår koncernen som et samlet hele, dvs. både netselskab og kommercielt selskab, at et lukrativt økonomisk aktiv, som effektivt kan fastholde en række også økonomiske fordele indenfor egne koncernmure:
For handelsselskabet isoleret set opnås følgende fordele:
-
- Ind ad fordøren får det kommercielle handelsselskab en kæmpe ordre, som de ikke skal tage i konkurrence med andre.
- Der er tale om en leverance hvis volumen får betydning for handelsselskabernes regnskabsresultat.
For netselskabet isoleret set opnås ikke fordele, men ulemper:
-
- Netselskabet risikerer at blive hjemsted for dårlige indkøbsaftaler.
- Samhandelsaftalerne risikerer at blive dyrere end nødvendigt – og dermed ikke på markedsmæssige vilkår.
- Indkøbsstrategien skal være ”ren spot” for at være i forbrugernes interesse. Over tid vil ethvert selskab med den likviditet, som netselskabet ligger inde med, altid være bedst tjent med spotprisen. Det tilsiger såvel teoretisk som praktisk erfaring.
Isoleret set har netselskabets ejere ingen interesse i at undgå udbud. Et udbud afholdes for at presse pris ned og service op. Ved at undgå udbud mister netselskabet muligheden for dette pris- og servicepres. Til gengæld får den samlede koncern en mulighed for at optimere den samlede udgifts- og opgaveportefølje på tværs af monopoldrift og konkurrenceaktiviteter.
Figur 1. Nettab – baggrundsdata fra seks elnetselskaber (2017).
En del af den strøm, der produceres, går tabt undervejs fra produktionen gennem ledninger, kabler og videre ud til kundernes stik- kontakt. Det kaldes nettab. Ifølge offentligt tilgængelige estimater er gennemsnits-nettabet 10 pct. Forenklet forklaret: Der skal derfor sendes 110 pct. strøm afsted for at være sikker på, at kunden modtager 100 pct. strøm i stikkontakten. De ekstra 10 pct. skal netselskabet købe hos en elhandler. Opgaven kan nemt beskrives og sendes i udbud.Nettab er en del af indtægtsrammen, men er ikke en del af effektiviseringskravene fra Forsyningstilsynet.
