Energisystemet vendt på hovedet

EPISODE 10. Om 10 år vil vores forbrug af strøm i Danmark være dobbelt så stort, som det er i dag. Svaret på dén udfordring kunne være at producere mere energi. Men et stort dansk forskningsprojekt går nu i den stik modsatte retning. I stedet for at skrue op for produktionen, vil vil de få forbruget til passe til den mængde af strøm, vi har til rådighed. Med living labs og datasøer viser de, at det er muligt.

Læs og lyt

Lidt udenfor Kolding, i forsyningsselskabet EWIIs lokaler, har et stort dansk forskningsprojekt – Flexible Energy Denmark (FED) – i disse år sit hovedkvarter. Her arbejder 24 partnere fra forsyningssektoren, kommuner, virksomheder og universiteter sammen om at undersøge, om det er muligt at lagre vedvarende energi virtuelt ved at flytte energiforbruget i tid.

Møllerne står stille

Det kan lyde abstrakt, men problemet er faktisk til at tage og føle på. Når projektleder Heidi Hyre-Fenneberg mødes med samarbejdspartnerne fra Fyn og Sjælland fortæller de nemlig ofte, at de har set, at de vindmølleparker, de passerer på vejen mod Kolding, står stille, selvom det blæser. Det sker, fordi man endnu ikke kan lagre den strøm, der kommer fra sol-og vindenergi. Derfor er man nødt til at slukke for møllerne, hvis der ikke er brug for strømmen, på det tidspunkt, den produceres. Omvendt kan man risikere, at det på en vindstille dag, hvor møllerne står stille af naturlige årsager, giver mangel på strøm i stikkontakterne.

Virtuel lagring

Mængden af vedvarende energi og forbruget passer altså ikke altid sammen. I dag arbejdes der med mange forskellige måder at løse dén gordiske knude på, for eksempel at lagre overskudsenergien i sten for at kunne hente den frem senere.

I Flexible Energy Denmark projektet, har man valgt en anden vej. I stedet for lagring i fysiske objekter, så går man den digitale vej og bruger forbrugsdata og “fjernstyring” af apparater, til at få forbrug og mængden af vedvarende energi, der er til rådighed, til at passe sammen. Ved at have viden om, hvornår på døgnet, forbruget af strøm eller varme finder sted, kan projektet gennem digital styring sørge for, at der enten er vedvarende energi til rådighed eller at det i hvert fald kun er en meget lille mængde sort energi, der skal bruges.

Det sker ved at lagre overskudsenergien i energinettene og ved at sende den ud i eksempelvis kølehuse, der kan tåle at blive kølet længere ned end de sædvanlige minus 18 grader. Her bruger man den overskydende energi til at køle ned til eksempelvis minus 20 grader. På den måde kan man fra centralt hold slukke for energitilførslen til kølehusene i nogle timer, uden at temperaturen stiger til mere end de minus 18 grader. Det kan være nødvendigt eksempelvis i kogespidsen, hvor der er brug for mere energi til de private hustande. Hvis man i den periode kan slukke for strømmen i store kølehuse, har man altså flyttet forbruget, og kan sørge for, at der er nok af grønne strøm til de private hustande i den periode. p

Living labs

Metoden afprøves gennem såkaldte living labs, altså levende laboratorier. Et sådant levende laboratorium finder man i samarbejdet med virksomheden Novasol, der udlejer luksussommerhuse med swimmingpools på den jydske vestkyst. De energislugende pools er perfekte laboratorier for FED-projektet:

Projektet modtager data fra sommerhusets energimålere, der viser, hvornår forbruget ligger, hvor stort det er mv. Samtidig har man adgang til, digitalt, at styre, hvornår poolen eksempelvis skal varmes op. Det betyder, at man i stedet for at vente med at starte opvarmningen af poolen til en lejer ankommer, løbende kan vælge at sende eventuel overskudsenergi fra vindmøllerne ind i poolen. Dermed er poolen måske hele tiden en smule varm eller måske endda meget varm – alt afhængig af, om der produceres meget overskudsenergi eller ej.

Når en lejer ankommer og vil bruge poolen, er lejeren ikke nødt til at vente indtil der kan produceres grøn energi til at varme den op. Enten vil den være helt klar til brug eller også skal der måske lige tændes for opvarmningen et øjeblik før den er helt klar. Er det sidste tilfældet, kan man være heldig, at der produceres grøn energi til formålet i det øjeblik, lejeren ønsker at tænde. Men i det tilfælde, hvor der ikke er grøn strøm til rådighed og man er nødt til at bruge sort energi til formålet, vil energiforbruget være betydeligt lavere, fordi den gratis overskudsenergi fra vindmøllerne allerede har varmet poolen en del op.

Håber på eksportsucces

Heidi Hyre-Fenneberg er optimist, når det gælder forhåbningerne for fremtiden. Projektet har nemlig endnu ikke mødt nogen teknologiske barrierer for den virtuelle lagring af grøn strøm. Dermed skulle vejen være banet for, at undgå at slukke for vindmøllerne og i stedet bruge den grønne strøm, når den bliver produceret.

Projektet slutter i 2023 og derefter håber hun, at de løsninger, de har fundet kan kommercialiseret og dermed blive udbredt. Hun ser også konturerne til en eksportsucces: “Danmark er et grønt foregangsland, når det kommer til det her område, og jeg tror, der er mange, der vil være interesserede i at lære af os og købe vores løsninger i fremtiden”, siger hun.