Markedet er i stykker

EPISODE 8. De forskellige tilskudsordninger, som skal skubbe forbrugerne i en grønnere retning, er en alvorlig hæmsko for et smart og grønt energisystem. Forbrugerne vil gerne købe grønne energiydelser, men de mange ordninger giver markedet karakter af et lotteri og får dem til at tøve unødigt.

Lyt mens du læser

“Det er som at spille skak med en tosse. Man ved ikke hvilket træk, der kommer eller hvorfor”.

Martin Thorborg

Sådan siger serie-iværksætter og investor Martin Thorborg, når han skal forklare, hvorfor han ikke vil investere i grønne energivirksomheder, der opererer på vilkår, der er politisk styret.

Han er fornyelig gået ind som investor i et mindre firma, der sælger varmepumper. Firmaet har et innovativt koncept, der ved at udnytte data fra BBR kan give forbrugeren et hurtigt og præcist tilbud på installation uden at skulle bruge tid på hjemmebesøg.

Men her stopper det også for Martin Thorborg. Han har ikke lyst til at gå længere ind i grøn energi-branchen, fordi hans oplevelse er, at politisk styring har fået markedet til at gå i stykker.

Et uforudsigeligt lotteri

Den grønne omstilling har stor bevågenhed, og derfor har politikerne ad flere omgange besluttet at give tilskud til eksempelvis installation af varmepumper.

Senest kunne forbrugerne i efteråret 2021 søge om tilskud til at gøre boligen klimavenlig via den såkaldte Bygningspulje. Her søgte forbrugerne samlet set om 340 millioner i tilskud til blandt andet varmepumper. Og selvom man måske skulle tro, at netop sådan en pulje ville være gefundenes fressen for en virksomhed som Martin Thorborgs, så er han bestemt ikke tilfreds med puljerne.

Han mener, det er for uforudsigeligt og for dårligt planlagt, når myndighederne beslutter sig for at give tilskud. Og så oplever han, at tilskuddene kan have den modsatte effekt end den, der egentlig var tænkt: For når forbrugerne venter på næste tilskudsrunde, før de vil investere, ja så sætter det markedet i stå.

Sporene fra telebranchen skræmmer

En anden grund til at Thorborg ikke har lyst til at gå længere ind i energibranchen er de oplevelser, han i 1990’erne havde med sin første store virksomheds-succes, internetportalen Jubii.

Thorborg solgte virksomheden i 2000. Men inden da havde han oplevet en telebranche, hvor krydssubsidiering, et uigennemsigtigt marked og mangel på adskillelse mellem monopoler og kommerciel virksomhed, skævvred konkurrencen mellem de store telekoncerner og de “nye drenge i klassen”, som hans eget selskab Jubii.

Derfor holder han sig i dag så langt væk som muligt fra virksomheder, der er økonomisk afhængige af politiske vinde. Selv udtaler han sig ikke om energibranchen, men når han taler, kan man ikke undgå at komme til at tænke på de mange diskussioner og debatter, der i disse år kører om blandt andet elsektoren. Og hans konklusion har i hvert fald været, at den type investeringer, er noget, han holder sig langt væk fra.

Adgangen til data er afgørende

Og så er der adgangen til data. Hvis nye virksomheder skal kunne udbyde fleksibilitetsydelser og hjælpe forbrugerne med at flytte og styre deres forbrug, er det nødvendigt at få fri adgang til data. Her giver Thorborg et eksempel fra Visma Dinero, det regnskabsprogram, målrettet mindre virksomheder, som han i dag er administrerende direktør for.

“Indtil bankerne – hårdt presset – gav os adgang til, at vores program kunne snakke sammen med virksomhedernes netbankløsninger, var det svært for os at lave en service, der gav mening for vores kunder. Men det kan vi nu, og det er bare ét eksempel på, hvor vigtigt det er at få adgang til data”, forklarer han. Og understreger, at han ikke er i tvivl om, at det kommer.

Men så længe, området er så bundet op på særinteresser og politiske vindkast, bliver det altså uden Martin Thorborgs investorkroner.