Mennesker skal jo bo i det!

EPISODE 6. Teknologi er ikke bare isenkram. Det handler også om, at der er rigtige, levende mennesker, der skal bruge det. Sådan siger projektleder Christoffer Greisen om EnergyLab Nordhavn, der siden 2015 har brugt Nordhavnskvarteret i København som et levende smart energi-eksperimentarium og udstillingsvindue for fremtidens fleksible energiløsninger. Alt fra supermarkedet til parkeringskældre og private ejendomme har deltaget i projektet, der har vist, hvordan et smart og grønnere energisystem kan skrues sammen.

Lyt mens du læser

Kører man fra København mod Lyngby, kommer man forbi den tidligere industrihavn Nordhavnen. I de seneste år har Københavns kommune arbejdet målrettet på at omdanne området til et attraktivt og bæredygtigt boligkvarter for københavnere med pengepungen i orden.

Sideløbende har kvarteret fungeret som et levende laboratorium og udstillingsvindue, hvor projektet EnergyLab Nordhavn med partnere som blandt andet DTU, kommunen, Danfoss og forsyningsselskaber har afprøvet metoder til at flytte energiforbrug til tidspunkter, hvor det udleder mindst CO2 og belaster energinettet mindst muligt.

I et smart energisystem behøver vi nemlig ikke producere mere energi men i stedet fordele den energi der er, bedre. Projektet, som er støttet af EUDP-fonden, har været succesfuldt, og et væld af ministre, organisationer og endda repræsentanter fra den kinesiske regering, har været på besøg i det levende laboratorium.

Peakshaving og overskudsdeling

En af de metoder, som projektet har testet, er såkaldt “peakshaving”, som handler om at aflaste elnettet, når der er pres på det – typisk i kogespidsen mellem kl. 17-20, hvor mange skal bruge energi på samme tidspunkt. Hos EnergyLab Nordhavn har man blandt andet gjort det ved at placere et stort batteri i Nordhavnens parkeringshus. Batteriet, som er på størrelse med 5-6 kummefrysere, er ikke at erstatte elnettet ved at skabe alternativ strømforsyning i stil med en generator, men derimod at sørge for, at beboerne i området ikke oplever huller i strømmen. En slags sikkerhedsnet.

Ved at trække strøm fra batteriet, når behovet for el er stort, kan man også sikre, at den strøm, der bruges, er grøn strøm, der er lagret fra for eksempel vindmøller – noget man ikke kan være sikker på, hvis alle har brug for meget strøm på et tidspunkt på dagen, hvor der måske ikke produceres vedvarende energi.

En smartere og mere klimavenlig varmeproduktion har også været en central del af projektet. Her har den lokale Menu’s kølediske spillet en vigtig rolle: Når kølediskene producerer kulde til kød, fisk og grøntsager, så producerer de nemlig også overskudsvarme. Den varme kan med fordel sendes tilbage i fjernvarmenettet, så den ikke går til spilde. Og måske kan man som supermarked endda i fremtiden få en forretning ud af at sælge sin overskudsvarme tilbage til varmenettet?

En gamechanger i energisystemet

Netop den del af forsøgene i EnergyLab Nordhavn kan, ifølge projektets leder Christoffer Greisen, vise sig at blive lidt af en gamechanger i fremtidens energisystem. På el-området findes der allerede i dag et system, hvor vi alle i princippet kan blive producenter af strøm ved at have vindmøller eller solceller på vores huse, og sælge overskudsstrømmen tilbage til elnettet. Det er de såkaldte prosumers, der både forbruger og producerer strøm.

Får man gang i en tilsvarende model på varmeområdet, så kan vi som borgere se frem til at blive en meget mere aktiv del af et samlet energisystem i fremtiden. For Christoffer Greisen handler det om, at vi alle en del af energisystemet – både de store koncerner og os selv som almindelige borgere. Alle skal være med. Man kan ikke bare overlade det til en organisation, for vi bestemmer selv ret meget over vores eget forbrug. Slukker vi for eksempel for energien, når vi er ude at rejse?I stedet for blot passivt at forbruge energi, kan vi komme til at skulle tage mere aktivt stilling til, hvordan vi selv producerer og forbruger den energi, vi har til rådighed. Og vi vil kunne købe og sælge energi af og til hinanden. Et første skridt ad den vej er taget med loven om borgerenergifællesskaber (som beskrevet i episode 5).

Den aktive stillingtagen og forståelse af energisystemet og dets potentielle udfordringer, kan være nøglen til at kunne ændre det. For som Christoffer Greisen forklarer, så er accepten af, at energisystemet kan ændre sig – i en periode måske til noget, der kører mindre smooth, end vi er vant til – afgørende for succes. Når nye løsninger skal testes, og når vi alle skal vænne os til at forbruge på nye måder, må alle være med. Og en model hvor vi handler energi med hinanden kan måske være en måde at aktivere os alle på?

Her kan der dog være et stykke vej endnu at gå. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion i slutningen af 2020, opfatter omkring halvdelen af af de adspurgte det et købe energi som noget, der er på linje med det at have et internetabonnement. Under 10 % tænker på energi som noget, der er på linje med at købe dagligvarer, altså det, som EnergyLab Nordhavnen blandt andet har undersøgt.

Jeg kan købe/sælge energi ligesom andre varer			At købe energi minder mest om at
TOTAL	100%		TOTAL
Helt enig	12%		Købe dagligvarer
Enig	29%		Købe et abonnement på internet/telefoni
Hverken/eller	23%		Købe forsikringer
Uenig	13%		Købe en bil
Helt uenig	8%		Købe renovation/affaldshåndtering
Ved ikke	15%		Ingen af disse
			Ved ikke