Debatindlæg i Børsen: Uskarp elkonkurrence
Af Jette Miller, adm. dir., De Frie Energiselskaber.

Sandheden er, at energisektorens myndigheder gerne vil, men ofte kan de ikke. De er bundet af uklare regler (nogle er i strid med EU-lovgivning), mange instanser og typisk, at der ingen sanktioner er for overtrædelser. Alle parter – forbrugere, konkurrenter og embedsværk – opgiver jo fuldstændig ævred, hvis det eneste, staten kan sige, er “fy”, når konkurrencen lider skade.
Konkurrence forudsætter i øvrigt mere end bare flere udbydere – især hvis markedet kendetegnes ved de facto-monopoler i form af koncernforbundne selskaber. Og det er sandheden om elmarkedet. Mere end 95 pct. af de gamle selskabers kunder er i nærområdet, dvs. i deres gamle forsyningsområde. Der er klart, at det er sådan – det er andelstanken. Det lokale er virksomhedens DNA. Derfor siger antallet af udbydere intet om velfungerende konkurrence.
Kombineret med lav forbrugerinteresse bliver det en giftig cocktail, når de selskaber, der har en solid lokal kundebase, bruger flere kræfter på at bekæmpe konkurrencen end på at fremme den.
Politikerne må sikre, at huller i loven lukkes, og at overtrædelser sanktioneres. F.eks. var det gratis for otte selskaber at begrænse konkurrencen ved at vildlede mere end 100.000 forbrugere. Det eneste, Forbrugerombudsmanden kunne gøre, var at udtale kritik. Senest har det vist sig at være gratis at blæse på de vejledninger, som Energitilsynet har udarbejdet om energiselskabernes salgskanaler. Det er muligt, at det var tilfredsstillende på et monopolmarked, men det går ikke i et konkurrencemarked.
Læs mere