Elselskaber sammenblander forretninger

Der er bred opbakning til den grønne omstilling, men med mere gennemsigtighed og selskabsadskillelse kan vi gøre det billigere. Energisektorens fremtidige struktur og infrastruktur blev debatteret flittigt til Energipolitisk Åbningsdebat 2018 3.-4. oktober på Christiansborg.

De Frie Energiselskaber deltog i en paneldebat med bl.a. Eniig, EWII samt investor i Nature-Energy, Pioneer Partners. I debatten efterspurgte adm. direktør Jette Miller i De Frie Energiselskaber mere gennemsigtighed og selskabsadskillelse:

“Vi har et målbart forbedringspotentiale. Vi ser en voldsom uigennemsigtighed i koncernstrukturerne. Der er en udpræget tendens til, at elselskaberne – store som små – ikke holder deres aktiviteter og økonomi adskilt. Det er umuligt at følge pengestrømmene rundt mellem selskaberne.”. Jette Miller forklarede yderligere:

“Det ødelægger alle de positive effekter af konkurrence, når selskaberne ikke agerer adskilt. Komplekse strukturer umuliggør et effektivt og tæt tilsyn med selskabernes monopolaktiviteter. Det er væsentligt, fordi den grønne omstilling er afhængig af, at hver en krone, der er øremærket energiinfrastruktur også bliver brugt til formålet. Og dermed ikke på at ødelægge de kommercielle markeder med penge tjent på monopolforretning”.

For at tydeliggøre hvor de grundlæggende problemer findes, blev der under oplægget givet fire konkrete eksempler på, hvilken konsekvens manglende selskabsadskillelse har:

  1. Koncerninternhandel fordyrer regningen
  2. Elselskaberne vinder egne udbud
  3. Adskillelse mangler i virkeligheden
  4. God selskabsledelse

1. Koncerninternhandel fordyrer regningen

Det er dyrt, når elselskaberne vælger at handle “med sig selv”, dvs. med et søsterselskab i samme koncern. Eksterne leverandører kan ofte løse opgaven billigere, men selskaberne har mulighed for at handle med sig selv. Uanset om det er dyrere for ejerne.

Sådan er det, fordi det altid vil være koncernens samlede performance – og ikke det enkelte selskabs performance, der vejer tungest, når beslutning om eksempelvis udbud skal træffes. Så længe ejerinteressen er sammenfaldende, kan der derfor ikke forventes nogen effekt.

EKSEMPEL 1: Energireduktion 40 % dyrere grundet samhandel

Deloitte dokumenterede i 2015, at 40 pct. af elselskabernes omkostninger til at lave energireduktion kan henføres til koncernintern handel. Dette bliver over tid til trecifrede millionbeløb, når den samlede årlige pulje for energireduktion er 1,5 mia. kr. Dette er hvad, kommercielle markeder forvrides med. Dette er en unødvendig meromkostning for forbrugeren, og det reducerer den sum penge, der går til energibesparelser.

Fig. 1 Deloitte undersøgelse – Fordeling af branchens omkostninger

Kilde: Deloitte (2015)

2. Elselskaberne vinder egne udbud

Hvis et udbud skal have effekt, skal der være, hvad man i EU-lovens termer kalder et “level playing field”. Der skal med andre ord være ens spilleregler for alle bydere. Ingen skal kunne stille sig bedre i konkurrencen end andre.

Særregulering, som f.eks. Aftalen om Energibesparelser, tilsidesætter effektivt konkurrencelovgivningen, idet aftalen bliver indgået direkte mellem ministeren og elselskaberne med underskrift fra begge parter. Derfor behøver selskaberne ikke at udbyde opgaverne. Gør de det alligevel, ender de oftest med at vinde opgaverne selv. Kun eet selskab har tabt et udbud på energibesparelser. Resten af selskaberne har selv vundet deres udbud.

EKSEMPEL 2: Selskab vinder opgave med sig selv som eneste byder

Hvis udbudsloven skal fungere, skal udbyder gå efter laveste pris og bedste produkt. Udbyder skal med andre ord være interesseret i mange bydere. SEAS-NVE Holding afholdt millionudbud på 170 mio. kr. på vegne af SEAS-NVE Net. Udbuddet blev vundet af den eneste byder nemlig koncernens eget handelsselskab – SEAS-NVE Strømmen. Merprisen ift. markedet var på ca. 50 mio. kr., som dermed var den koncerninterne profit selskabet ville få. Handlen blev trukket tilbage et par måneder efter idriftsættelsen efter spørgsmål fra pressen.

3. Adskillelse mangler i virkeligheden

Med til reel adskillelse af koncernernes selskaber hører også aftaler med reel prissætning. I nogle tilfælde bliver der slet ikke lavet koncerninterne aftaler. I andre kan der være tvivl om prissætningen. Statens tilsyn har aldrig tjekket markedsmæssigheden af koncerninterne aftaler på energibesparelser til trods for et omfang på 1,5 mia. kr. årligt.

EKSEMPEL 3: Søsterselskaber med samme ledelse handler sammen

I perioden 2013-2015 har RAH Net haft aftale med RAH Administration om løsningen af en række opgaver herunder ledelse og kontorfaciliteter. Netselskabet har ingen ansatte, men betaler bl.a. 400.000 kr. i husleje foruden ledelse og administration for også ca. 400.000 kr. Dertil kommer forbrugsafregning, der koster et millionbeløb. Årligt.

Men hvordan bliver priserne fastsat – og er de markedsmæssige? Hvordan forhandler RAH Net og RAH Administration aftalen på plads, når underskriverne er de samme, idet RAH Net og RAH Administration har samme direktør og bestyrelsesformand? Hvis man ingen medarbejdere har, og man deler adresse med tre andre søsterselskaber, men betaler 400.000 kr. i udkanten af Ringkøbing, er prisen så sat korrekt?

Fig. 2 Koncernintern Aftale – 2014

4. God selskabsledelse

God selskabsledelse og professionelle bestyrelser med en klar ejerstrategi er nødvendig for effektiv grøn omstilling. Der skal være fuld fokus på kerneopgaven i netselskaberne: Investering i førsteklasse infrastruktur, da det er den, der skal være next step i omstillingen. Ledelse er afgørende her.

Ingen kan alt selv. Bestyrelsen kan hjælpe ledelsen med at forbedre præstationerne og fungere som indpisker med forskellige kompetencer, erfaringer og netværk. En kompetent bestyrelse kan styrke den strategiske ledelse og bidrage til at skabe værdi og vækst.

EKSEMPEL 4: Bestyrelsesposter i samtlige koncernselskaber

En gennemgang af elkoncernernes bestyrelser viser, at mange bestyrelsesposter er samlet på få hænder. Er det rimeligt at antage, at en person professionelt kan løfte +15 bestyrelsesposter? Er det rimeligt at antage, at der er selskabsadskillelse og vandtætte skotter, når den administrerende direktør sidder i stort set alle bestyrelser. Det kunne eksempelvis være i Verdoselskaberne, herunder Verdo Energiteknik, Verdo Energy Systems, Verdo, Verdo Trading, Verdo Vand, Verdo Produktion, Verdo Go Green mv.

Opsummering: Selskaber skal adskilles

En effektiv grøn omstilling skal ledes af energiselskaber, der fokuserer på deres kerneopgave, og som ikke blander aktiviteter og økonomi sammen på kryds og tværs af selskaber. Elselskaber skal populært sagt fokusere på forsyning – ikke forretning. Derfor skal monopolselskaber og kommercielle selskaber adskilles.

Fig. 3 Arbejdsgiverne laver undersøgelse: Lav forsyning – ikke forretning

Kilde: Arbejdsgivernes Medlemsblad nr. 9 (2018)

Læs mere: