En grænseoverskridende elregning

EPISODE 4. Et flertal af de danske forbrugere vil gerne være grønne i deres energiforbrug. De mangler bare værktøjerne, der skal hjælpe dem til at blive det. For elregningen er alt for svær at forstå, og de automatiske redskaber til at fordele forbruget mangler stadig. Men på DTU sidder en gruppe forskere klar med en løsning.

Lyt mens du læsere videre.

Forestil dig, at din elregning fortalte dig, hvor mange lange bade, du har taget i den seneste måned. At regningen viste dig, at datteren nærmest altid glemmer at slukke sin Playstation. Eller at dit køleskab virkelig trænger til at blive skiftet ud. Ville det ikke gøre det lettere for dig at træffe grønne valg om dit energiforbrug? Sådan er det bare ikke i dag, hvor elregningen for de fleste forvirrer mere end den bidrager til at skabe overblik.

Frekvensmålinger viser vejen

Professor på DTU, Henrik Madsen, kalder ligefrem elregningen, hvor man blot får et samlet antal kwh og en pris, for “grænseoverskridende”. Han mener, at en mere forståelig regning, sammen med konkrete værktøjer, der kan hjælpe forbrugeren til automatisk at reducere og fordele elforbruget helt ned på det enkelte apparat, kunne hjælpe forbrugerne til at blive mere aktive.

Sammen med sin forskergruppe på Institut for Matematik og Computer Science arbejder han med grøn omstilling gennem digitalisering. I gruppen har man blandt andet udviklet en metode, hvor man via såkaldte frekvensmålinger, kan få information om strømforbrug helt ned på det enkelte apparat. Hvert apparat har nemlig sin egen “signatur” med et bestemt mønster af spænding. Og på den måde kan man altså udspecificere en elregning, der viser noget om, hvor der er overforbrug eller uhensigtsmæssigt forbrug. Men frekvensmålingerne kan også bruges til at udvikle apps, der styrer forbruget i en hustand eller for hele bygningskomplekser.

“Hvordan kan vi hjælpe?”

Henrik Madsen fortæller, at han ofte møder mennesker, der hellere end gerne vil bidrage til den grønne omstilling, men som har svært ved at gennemskue, hvordan de konkret kan bidrage.

“Folk spørger mig jo om, hvordan de kan hjælpe, men de mangler de røde og grønne knapper, de kan trykke på”

Henrik Madsen

“Folk spørger mig jo om, hvordan de kan hjælpe, men de mangler de røde og grønne knapper, de kan trykke på”, fortæller han og forklarer, at det i hans øjne er afgørende at få udviklet apps, hvor den almindelige forbruger kan nøjes med at vælge “grøn” eller “billig” strøm, og hvor app’en derefter styrer strømforbruget på alle husstandens apparater. Eller trykke på en rød knap, hvis forbrugeren i særlige tilfælde har behov for energi her og nu, selvom der måske ikke er adgang til den grønneste strøm.Den tekniske løsning har forskerne lavet. Nu mangler de at få samarbejdet med forbrugerorganisationer om at udforme en app, der er enkel nok at bruge for alle.

Kampen om data

Men der er også noget andet, der mangler, for at kunne komme det sidste stykke af vejen mod en løsning, der automatisk kan styre forbruget i en grønnere retning: Adgangen til de rigtige data på det rigtige tidspunkt. I dag er det en udfordring, at hverken forbrugere eller forskerne har adgang til de minut-for-minut data, som vores intelligente elmålere ellers genererer. Eller det vil sige: Vi kan godt få data, men først når er kvalitetssikrede. Og på det tidspunkt kan de være næsten en uge gamle. Og så kan det ofte være for sent at ændre på forbruget.

“Lige nu har vi primært adgang til datahubben. Der kommer data ind, typisk med nogle dages forsinkelse, og der kan du så se, hvordan dit forbrug har varieret hen over døgnet. Men det er ikke et sted, hvor du kan se detaljeret, hvad det er for nogle komponenter, der bruger strøm hjemme hos dig. Og det er ikke noget, du har adgang til her og nu. Men hvis skal lave noget smart derhjemme, så jeg bruger strøm, når den er grøn, så skal det jo være her og nu og ikke hvordan det så ud for fem dage siden. Der er det jo for sent at agere på det“, forklarer Henrik Madsen.

Derfor han man på DTU nu igennem nogle år arbejdet sammen med Center Danmark for at lave en hub for “her-og-nu-målinger” på alle typer af målere – gas, varme og el – som kan give de informationer, der skal til for at kunne udvikle digital styring af forbruget og dermed opnå den såkaldte sektorkobling, der samler og balancerer alle energityper i et egentligt smart energisystem, og dermed undgår spild.

På den måde forsøger man at komme udenom den silotænkning, som Henrik Madsen udpeger som en alvorlig stopklods i det smarte energisystem:

“Vi er jo i en situation i dag, hvor vi af og til stopper vindmøllerne, fordi vi ikke bruger strømmen. Og det ville jo være fornuftigt at flytte noget af den sorte strøm hen, hvor den er grøn. Men jeg tror der mangler politisk vilje og også vilje hos nogle brancheorganisation til virkelig at ville de her ting”, siger han og forklarer, at netop evnen til at koble forskellige energityper i et samlet energisystem, er nøglen til en grøn omstilling.

Men her er der altså noget traditionel tænkning at overkomme, før vi er i mål.