Gamle monopoler – nye tider

EPISODE 11. Det er ikke kun de små innovative virksomheder, der oplever udfordringer i takt med, at energisystemet skal gøres klart til mere vedvarende energi. Også de store energikoncerner som blandt andet ejer de selskaber, der har monopol på vores elnet, oplever udfordringer. For hvordan planlægger man et energiforbrugsboom, når man ikke ved hverken hvor eller hvornår, det kommer? Lars Bonderup Bjørn, direktør for multiforsyningsselskabet EWII, giver sit bud.

Læs og lyt

Hvis man beder koncerndirektør i EWII, Lars Bonderup Bjørn om at beskrive de største udfordringer i forbindelse med omstillingen til et smart og grønt energinet, er det særligt to problematikker, han fremhæver: For det første, at det er en særdelses vanskelig opgave at skulle planlægge hvor og hvor meget energinettene skal udvides og forstærkes, når man reelt ikke kender nettets nuværende tilstand og heller ikke ved, hvornår behovet vil opstå.

“Når Hr. og Fru Danmark køber en elbil ringer de ikke til os og fortæller, at de har købt den. Vi konstaterer, at de har stukket den i stikkontakten, og så sker der noget i vores elnet. Og så skal vi inden have sikret, at der er kapacitet nok”

Lars Bonderup Bjørn, Koncerdirektør, EWII

Den anden store udfordring består i de regulatoriske rammer, som i dag er lagt ned over elnetselskaberne og som ifølge Lars Bonderup Bjørn forhindrer dem i at kunne skrue maksimalt op for bestræbelserne på at skabe et ægte smart energinet. Det handler blandt andet om, at der er fastsat nogle rammer for elnetselskabernes investeringer, som betyder, at de eksempelvis ikke må investere i batterier. Men det handler også om, at der er stillet lovgivningsmæssige barrierer op for at tage klimaeffekter ud af energisystemet.

Overblikket mangler

En af de helt store barrierer for udrulningen af det smarte energisystem er, at man ikke i dag har et fuldstændigt billede af, hvordan tilstanden af det fysiske elnet egentlig er. Er der kapacitet nok, eller er der steder, hvor elnettet er for “tyndt” og dermed trues af elbilernes og varmepumpernes fremmarch?

Manglen på overblik skyldes, at man ikke, dengang elnettet blev etableret i 1950’erne og ’60’erne, havde bevidstheden om, at der ville kunne opstå en så massiv grad af elektrificering af samfundet, som den vi i dag er vidner til. Samtidig har man i elnetselskaberne den udfordring, at man ikke ved, præcis hvornår et eventuelt ekstra pres vil opstå. Man har blot en kraftig formodning om, at presset vil komme, og at det visse steder vil blive for meget.

Fleksibilitet er (en del af) svaret – men elbiler bør undtages

Ifølge Lars Bonderup Bjørn er det overvejende sandsynligt, at der ikke er et egentligt kapacitetsproblem. Elnettet kan sagtens transportere den mængde af strøm, der er brug for til at forsyne alle danskere med den mængde el, der nu engang vil anvende.

Problemerne opstår, fordi forbruget risikerer at falde i “klumper” på bestemte tidspunkter af døgnet – og det kan presse nettet. Hvis man derimod digitalt kan styre forbruget og jævne det ud, vil presset blive taget af elnettet, og det vil samtidig være muligt at dirigere forbruget hen til tidspunkter, hvor strømmen kommer fra den grønne energi.

Det fleksible forbrug kan blandt andet skabes gennem de frysere og køleskabe, som alle mennesker jo har i deres hjem. Her vil man digitalt eksempelvis kunne bruge en vindblæst dag med overproduktion af grøn strøm til at skrue frysernes temperaturer ned til eksempelvis minus 22 grader i stedet for de gængse minus 18 grader. Når så vinden ikke blæser og der kommer til at mangle grøn strøm – eller der er pres på elnettet, fordi klokken nærmer sig spisetider og alle husstande vil tænde for ovn, elbilsopladeren og fjernsynet på samme tid – ja, så kan man digitalt slukke for alle husstandes frysere i et par timer og stille og roligt lade temperaturen stige til de vante minus 18 grader. Dermed fjerner man en del af presset på nettet på en måde, hvor ingen forbrugere kommer til at mærke noget til det.

Til gengæld mener Bonderup Bjørn, at det er en decideret dårlig idé at skabe fleksibilitet ved at styre opladningen af elbiler på samme måde. Det er blot med til at skabe usikkerhed for forbrugerne, hvis de skal gå og være bange for, at de ikke kan lade præcis, når de ønsker det. Og når nu frysere og køleskabe kan skabe samme effekt, mener han, vi bør satse på det i stedet. At der er så stor fokus på opladning af elbilerne mener han iøvrigt blot skyldes, at de er den senest tilkomne teknologi og derfor får uforholdsmæssig meget opmærksomhed.

Før den øvelse kan lykkes, kræver det imidlertid, at de mange regulatoriske barrierer bliver fjernet. Hvornår det sker, afholder Lars Bonderup Bjørn sig dog fra at spå om.