Groundhog Day
EPISODE 1. For 10 år siden leverede regeringens ekspertgruppe – Smart Grid Netværket – en bunke anbefalinger til intet mindre end en revolution af vores energisystem. Digitalisering og intelligent styring skulle sikre klimasmart strøm og grønne jobs. Så hvor bliver det af? Podcasten Jagten på smart energi undersøger sagen.
*Under dele af udsendelsen kan der forekomme en lille hyletone. Du behøver ikke sende dit lyttedevice til reparation. Det er noget i optagelsen og vi beklager den lidt forringede lyd!
I filmen Groundhog Day fra 1993 bliver Bill Murray fanget i en tidssløjfe. Hver morgen vågner han op og må gennemleve præcis den samme dag som dagen før.
Læs videre mens du lytter
Det er den følelse, tidligere Klima-og Energiminister Lykke Friis beskriver, når hun ser på vores energisystem og debatten om det i dag. Det fortæller hun om i Jagten på smart energi.
De samme temaer
For 10 år siden var hun med til at sætte arbejdet med etableringen af et smart energisystem i Danmark i gang. I dag er det stadig mange af de samme emner, der bliver debatteret. Og det smarte energisystem er stadig langt fra udrullet.
Der var ellers alle gode intentioner og omfattende ambitioner, da regeringen nedsatte sit Smart Grid Netværk med 23 af landets førende energieksperter i 2010. Netværket afleverede allerede året efter en omfattende rapport med 9 hovedanbefalinger og 35 underanbefalinger. Samlet set skulle de “…realisere en effektiv udrulning af Smart Grid frem mod 2020 med op til 50 pct. vedvarende energiproduktion”.
| Hvad er smart grid? Vi kommer til at bruge mere el i fremtiden. Til opvarmning, til elbiler og til et stigende antal elektrificerede apparater. Samtidig er det et mål, at strømmen skal kommer fra vedvarende energikilder for at understøtte en grøn omstilling. Find rapporten fra Smart Grid Netværket Det giver udfordringer, fordi det afhænger af vejret, hvornår der kan produceres vind- og solstrømi – og fordi vi stadig ikke kan lagre denne type strøm. Det kan også lægge pres på vores elnet, hvis der skal ekstra store mængder strøm til at servicere os alle. For eksempel hvis alle oplader deres elbil på samme tid. Derfor skal vi kunne styre elforbruget smart, så der altid er strøm nok til alle. Det kan man gøre digitalt ved fx. at lade en app styre elforbruget. App’en skruer ned for strømmen eller venter med at oplade, når der er for mange, der bruger strøm på samme tid. I 2011 udgav den daværende regerings Smart Grid Netværk en rapport med 9 hovedanbefalinger om, hvordan et smart energisystem kunne blive til virkelighed. |
Forbrugerne skal aktiveres
I deres rapport beskrev Smart Grid Netværket, hvordan elsektoren traditionelt set har tilpasset elsystemet ved at lægge flere og større kabler i jorden og sikret adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet. Kunderne var passive og med et forudsigeligt og regelmæssigt forbrugsmønster.
Men fremtidens mange elbiler og varmepumper vil få elforbruget til at stige. Og når det forbrug ovenikøbet skal dækkes af vind- og solenergi, som jo i sagens natur kommer mere uregelmæssigt, afhængigt af vejret, så mente Smart Grid Netværket, at det ville blive afgørende, at forbrugerne blev gjort mere aktive.
Nu skulle forbrugerne i gang med at gøre deres forbrug mere fleksibelt. Når der er meget grøn strøm i elnettet kan vi bruge løs. På tidspunkter hvor der er pres på elnettet – enten fordi vi er mange, der bruger strøm samtidig eller fordi, der mangler vind og sol, ja så skal vi skrue ned for forbruget.
At kunne gøre det, kræver et overblik, som de færreste har. Derfor, sagde Smart Grid Netværket, skulle der sættes ind med digitale løsninger, der kunne hjælpe os med at gøre vores forbrug fleksibelt og skrue op eller ned i takt med udbuddet af grøn strøm eller presset på elnettet.
Digitalisering og pris er nøglerne
Motivationen for forbrugerne til at installerede de løsninger, skulle blandt andet være “prissignaler”: Altså billig strøm når elproduktionen er grøn og rigelig – dyr strøm i kogespidsen kl. 17, når vi alle tænder for tv, ovn og elbil-opladningen samtidig. På den måde skulle forbrugerne skubbes i gang med at flytte deres elforbrug, så vi kunne undgå at skulle investere unødigt mange milliarder i nye, store kabler i jorden. Det ville blive til gavn for forbrugerne, der kunne få billigere el regninger, men så sandelig også for både samfundsøkonomien og for klimaet.
Målet om de 50 % vedvarende energi er for længst nået. Men udrulningen af det smarte energisystem og realiseringen af anbefalingerne bag er nået knap så langt.
Alle forudsætningerne er der
Lykke Friis understreger, at en omkalfatring af energiområdet er kompleks og fyldt med dilemmaer. Alligevel aner man en lille undren – og måske også en ærgrelse – over, at Danmark ikke er kommet længere på vejen mod et smart energisystem.
Det må da kunne lade sig gøre!
Lykke Friis
Alle forudsætninger er til stede: Danmark er ikke alene førende på digitalisering, men også på det klima og energi. Derfor burde det ligge til højrebenet netop at koble de to styrkeområder til gavn for miljø og jobskabelsen. Og det var da også intentionen dengang i 2010’erne, hvor alle – inklusive Obama – talte hypen om et smart energisystem godt og grundigt op. Som Lykke Friis udtrykker det:
“Vi er stærke inden for klima og energi, men vi er også stærke inden for digitalisering. Det må da kunne lade sig gøre”…
Men vejen til alt det smarte har vist sig længere end både Lykke Friis og de sammentrommede eksperter i hendes Smart Grid Netværk nok havde forventet.
Afgiftssystemet en betonklods
En af de særligt hårde og store betonklodser, om udrulningen af det smarte system er rullet ind undervejs, er afgiftssystemet.
Selvom en ændring af afgifterne på el løbende bliver diskuteret, er der stadig ikke fundet en model, der gør det mere attraktivt for store såvel som helt almindelige forbrugere at engagere sig aktivt i deres elforbrug ved at flytte det til tidspunkter, hvor strømmen er grøn og billig. Ser man som forbruger i dag på sin elregning, er det svært at finde noget økonomisk incitament til at gøre noget aktivt. Man får simpelthen for lidt ud af det.
De store samfunds-dilemmaer
Ifølge Lykke Friis handler det om, at der i diskussionen om afgifterne ligger nogle substantielle dilemmaer, som gør det vanskeligt at ændre på tingenes tilstand. For hvor skal pengene til velfærd komme fra, hvis vi sænker afgifterne?Derfor mangler der politisk vilje til at ændre på afgiftssystemet og dermed gøre det attraktivt at deltage aktivt i den grønne omstilling via energisystemet:
“Vi kommer kun i gang med den grønne omstilling, hvis vi tør gøre tingene på en anden måde – hvis vi tør kaste en bombe ind i afgiftssystemet. Det er ekstremt kompliceret. Elafgifterne skaber jo en stor værdi for samfundet i form af skatteindtægter osv. Og det er en af de helt store hurdler” siger hun og forklarer dilemmaet sådan her: Har man fokus på den grønne omstilling? Eller starter man med at sige “hvordan kommer Statskassen til at stemme?”
Podcastserien er støttet af EUDP-fonden.
