Ingen gider smart energi

EPISODE 3. Hverken forbrugere, energikoncerner eller myndigheder er dybest set interesserede i at få et smart energisystem. Derfor findes det ikke i dag. Sådan lyder analysen fra direktør i Modstrøm, Anders Millgaard, der også fremhæver et tungt samarbejde med netselskaberne som en væsentlig barriere for at få etableret det energisystem, der skal give os grøn omstilling.

Lyt til episoden mens du læser

I et glashus på Islands Brygge holder det lille energiselskab Modstrøm til. Modstrøm ønsker blandt andet at hjælpe forbrugerne med at flytte deres forbrug ved at udnytte de digitale muligheder for energistyring, som det smarte energisystem i princippet giver: At gøre det muligt at bruge energien smart, når den er billig eller grøn.

Modstrøm er dermed et eksempel på en af de nye spillere på energibanen, som Smart Grid Netværket i 2011 spåede en rolle i fremtidens smarte energisystem.

I rapporten fra Smart Grid Netværket stod der blandt andet sådan her:

I visionen om fremtidens Smart Grid leveres energiydelser ikke blot af et traditionelt energiselskab, men af en række aktører, som har udviklet forskellige forretningsmodeller relateret til kundens individuelle energiforbrug. Eksempler på sådanne ydelser er levering og styring af fleksibelt elforbrug fra elbiler og varmepumper og videresalg af lokal elproduktion hos kunden. Der forventes endvidere at opstå en række serviceydelser, som inkluderer oplysninger om kundernes elforbrug, herunder alarm‐/besked‐service og forskellige former for energirådgivning.

Hovedrapport for smart grid netværket – side 26.

Derfor skulle det gøres lettere for de nye, innovative energivirksomheder, som man forventede en opblomstring af i fremtiden, at få en forretning op at stå. Det skulle gøres let at være en lille energivirksomhed – og dermed skulle det også blive lettere for forbrugerne at flytte deres energiforbrug og blive grønnere.

Få flytter forbruget

Den udvikling lader dog indtil videre vente på sig. I en undersøgelse foretaget af Epinion i 2020 angiver 97 procent af de adspurgte, at de godt ved, hvordan de skal reduceres deres energiforbrug. Men 88 % har aldrig prøvet at flytte forbruget.

Til det siger Anders Millgaard, at mange forbrugere stadig har svært ved at se, hvad de får ud af aktivt at bidrage til energisystemet: “Man skal kunne se, at man kan spare penge og samtidig være grøn. Når man så starter med en masse gebyrer for overhovedet at få lov til at koble sig på nettet, eller det kræver en masse tilladelser.“

Lang administrationstid og gebyrer er en hindring

Netop det med tilladelserne spiller en central rolle for Anders Millgaard. Ifølge ham, er det i dag en stor barriere for udrulningen af det smarte energisystem, at elnetselskaberne de facto lægger en masse hindringer i vejen for de mindre energiselskaber, som eksempelvis ønsker at hjælpe kunderne til et mere fleksibelt elforbrug.

Det tager i dag for lang tid at opnå tilladelserne. Samtidig betyder gebyrer for eksempelvis at få sluttet et solcelleanlæg til elnettet, at fortjenensten for de små virksomheder, der sælger anlæggene, ofte forsvinder.

Mangel på incitamenter er største stopklods

Så den største hindring for et smart og fuldt udrullet energisystem er i virkeligheden, ifølge Anders Millgaard, at der mangler incitamenter:

“Forbrugerne er ligeglade så længe, der er strøm i stikkontakten. Der er masser af kapacitet i elnettet i dag, så netselskaberne efterspørger ikke et smart energisystem. For dem er det lettere og mere trygt at pløje nye og større kabler ned i jorden. Branchen er mest interesseret i at forstærke nettet frem for at flytte forbruget. Og så er det for bøvlet at blive koblet på elnettet“, siger han.

Derfor er det også afgørende for ham og andre mindre kommercielle aktører, at adgangen til elnettet bliver lettere for de kommercielle aktører: “Hvis man rent faktisk ønsker nye aktører der leverer varmepumper og flytter forbruget, så skal det være let og smidigt. Det er det ikke i dag“, forklarer han.