Intet incitament til køb af forbrugerens fleksibilitet
GRØN OMSTILLING: Effektiv grøn omstilling forudsætter, at vi udvikler et nyt, markedsbaseret energisystem, hvor forbrugeren får nye muligheder for at stille sit forbrug fleksibelt til rådighed. Det vil holde behovet for dyre infrastrukturomkostninger nede. Det afholdt Energistyrelsen workshop om 24. februar.
Grøn omstilling skal ske smart og effektivt, og det er ifølge cheføkonom fra Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon helt afgørende for forbrugerne. I forbindelse med konferencen sagde han:
”Netselskaberne skal kraftigt tilskyndes til gå ind i fleksibilitet, så vi undgår overinvesteringer. Når branchen nu taler om en ekstra afgift, som forbrugerne skal betale for at finansiere den grønne omstilling, så er det et helt klart ”Nej-Tak” fra forbrugerside. Med indtægtsstigningerne fra den øgede brug af elektricitet over de kommende år, samt øget effektivisering i netselskaberne, bør der kunne findes plads til at finansiere de forstærkninger, udbygninger og omlægninger der ender med at blive nødvendige, når vi får udnyttet potentialet i fleksibilitet maksimalt.”
Indenfor det næste årstid vil Energistyrelsen udvikle rammerne for det fremtidige elmarked i Danmark, hvor lokale løsninger skal tænkes ind i de centrale, energipolitiske tiltag. At indtænke lokale løsninger vil både give forbrugerne mulighed for selv at bidrage til den grønne omstilling, og det vil hjælpe med at reducere elnet-selskabernes behov for milliardtunge investeringer i infrastruktur.
Frugt af milliardinvesteringer skal høstes
Derfor er det ifølge ingeniør Søren S. Abildgaard fra virksomheden EC Power væsentligt, at frugten ved de historiske milliardinvesteringer i Smart Grid, dvs. et smart elsystem, nu skal høstes:
”Det hele handler om, hvad DSO’erne (dvs. netselskaberne, red.) har incitament til. Hvis politikerne melder ud, at de giver DSO’erne lov til at pløje kabler ned for milliarder, så gider DSO’erne selvfølgelig ikke at købe fleksibilitetsydelser – og så kommer markedet ikke med den fleksibilitet”, sagde Søren S. Abildgaard, og uddybede:
”Den besked vi får fra politikerne er afgørende vigtig for os, fordi vi går i den retning, som de peger. Sådan er markedet. Hvis politikerne investerer hårdt i elnettet, så gider elnetselskaberne jo hverken købe fleksibilitetsydelser eller interessere sig dybt for balanceringen lokalt. Hvis det er tilfældet, så vil vi ligesom andre virksomheder finde andre markeder i Europa, hvor vi kan lave mere netudvikling og bidrage til grøn omstilling. Derfor er de politiske planer afgørende for os”.
Barrierer for virksomheder og forbrugere
EC Power leverer bl.a. energi centre, som lokalt kan producere både elektricitet og varme, til mere end 25 markeder i Europa, og selskabet kunne være ét af de selskaber på det danske marked, som havde interesse i at levere fleksibilitetsydelser. Desværre er det ifølge Søren S. Abildgaard meget sværere at trænge igennem på det danske marked, end ventet:
”For os går netselskabet hen og bliver en barriere. De sidder på energien, og det er en byrde, bøvl og besvær, hvis en kunde vil producere egen elektricitet. Derfor er det jo den omvendte verden i dag. Forbrugeren bliver netop ikke belønnet for at være fleksibel. Forbrugeren bliver straffet. Der er nul incitament, og det er der, hvor regulator skal tage fat”. Og Søren S. Abildgaard fortsatte:
”I mere end 20 år har EC Power leveret systemer, der regulerer efter bygningers eget forbrug. Et slags minimarked for elektricitet, der balancerer forbrug og produktion. Dette har netselskaberne imidlertid aldrig værdsat, tværtimod. Den dag i dag bliver anlæggene straffet for at producere strøm til bygningerne, de forsyner. I markedsmodel 2.0 ses egenproduktion alene som en belastning for netselskabet, som derfor opkræver net-tarif for den egenproducerede el, selvom den aldrig er nået udenfor matriklen”, forklarer Søren S. Abildgaard, og uddyber:
”Vi har også fået flexafregning, men ingen netselskaber foreslår lokale producenter at regulere efter det. Netselskaberne har i dag intet incitament til at fremme små fleksible egen-producenter. Det skal laves om, før vi kommer nogen vegne med det fleksible net.”
Nul incitament til fleksibilitet
På Energistyrelsens workshop gav senior consultant Hallstein Hagen fra norske NODES, der leverer en markedsplads for handel med energi og fleksibilitetsydelser, også et indlæg.
Ét af de konkrete benspænd frem mod et effektivt marked for fleksibilitet er den manglende uafhængige pris på lokal fleksibilitet og det manglende økonomiske incitament i dagens regulering til at motivere netselskaberne til at efterspørge fleksibilitet. Her havde Hallstein Hagen et godt råd til den danske regulator:
”Problemet er, at netselskaberne ikke ved, hvilken pris de skal betale for fleksibilitet. Danmark skal starte med at lave markeder, hvor strøm kan handles før problemerne med knaphed på strøm opstår. De skal prøve det af og teste det”, forklarede Hallstein Hagen og uddybede om en situation, hvor netselskaberne ikke efterspørger fleksibilitetsydelser:
”Hvis du som netselskab melder ud, at du indenfor fem år laver en massiv investering og dyr udbygning af elnettet – jamen udvikler jeg som virksomhed så overhovedet noget, der kun har fem års horisont? Det vil være tvivlsomt. Derfor skal der skabes et marked, der kan sætte en pris. Gerne hurtigt”.
Dermed bliver det regulators ansvar at få skabt dels et velfungerende og gennemsigtigt marked for handel med elektricitet og dels skabt incitamenter i netselskabernes regulering til at købe fleksibilitet, fordi det vil holde de samlede energiomkostninger nede.
For Danmark er der ingen vej uden om, fordi tiltagene hænger sammen med implementeringen af EU-kommissionens Ren Energi-pakke (Clean Energy Package), der bl.a. sætter rammerne for udviklingen af energimarkedet og indarbejdningen af fleksibilitet i de lokale energimarkeder.
Energistyrelsens analyse og overvejelser fører frem til et udkast til en ny dansk markedsmodel udkommer i december 2020.
Læs mere om:
