Kritik forelagt Energipolitisk Udvalg
Energispareindsatsen koster forbrugerne dyrt og forvrider konkurrencen. De Frie Energiselskaber har forelagt en række af problemerne for Folketingets energipolitiske udvalg.
Energispareindsatsen blev vedtaget af politikerne i 2006 med det formål at få virksomheder og husholdninger til at gennemføre energisparetiltag. Det er en ordning der årligt koster omkring 2 mia. kr., og monopolselskaberne får dækket alle omkostninger til energisparetiltagene – dog fratrukket eventuelle indtægter. Ordningen skal hvile i sig selv og hverken give monopolselskaberne over- eller underskud. Det ville nemlig være en indirekte ekstraskat for private husholdninger og erhvervsvirksomheder.
Monopolselskaberne skummer fløden
Men nu viser en nærmere undersøgelse, at store summer skifter hænder, når først de kommer ind i de koncernforbundne selskaber via monopolerne. Et simpelt regnestykke viser, at monopolselskaberne i 2013 tjente omkring 15-25 ører per sparet kWh:
“Selskaberne opkøbte energibesparelser på markedet til 25-35 ører per sparet kWh, men indberettede dem til 50 ører til Energistyrelsen. Det er ikke okay, for det giver forbrugere og virksomheder en meromkostning på 660 mio. kr. i overfakturering,” siger Anders Millgaard, adm. dir. i Modstrøm.
Forbrugerne betaler det hele
Desuden har forbrugerne ingen mulighed for at følge med i, hvad deres penge bliver brugt til og dermed, hvor meget de betaler for ordningen. Anders Millgaard tilføjer: “Forbrugerne betaler mere og mere til energispareindsatsen år for år, men det er en fuldstændig usynlig udgift, som ikke fremgår af deres el-regning. Den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation“.
Det er også umuligt for tilsynsmyndighederne at føre kontrol, for det samme gælder de administrationsomkostninger, selskaberne opgiver. Anders Millgaard forklarer: ”Energitilsynet har konkluderet, at der ikke kan føres tilsyn med omkostningerne, fordi de indleverede data er utroværdige. Og det kan jeg godt forstå, for variationen i monopolselskabernes omkostninger er helt skæv. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til myndighederne, at de bruger 10 mio. kr. årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til 15-20 fuldtidsansatte. Det matcher slet ikke forretningsomfanget og de opgaver, der lovligt kan dækkes under administration“.
Ordningen har således intet incitament til omkostningseffektivitet ”Det koster ikke noget, hvis monopolselskaberne laver fejl. I en utrolig lille stikprøve viser det sig, at der er fejl i 36 pct. af alle sager. Det er der ingen sanktion for. Den slags duer jo ikke på et kommercielt marked,” siger Anders Millgaard.
Konkurrenceforvridende ordning
Derfor er ordningen både konkurrenceforvridende og har givet et større samfundsøkonomisk spild i realiseringen af de politisk fastsatte sparemål. “Når Deloittes dugfriske evaluering fra april samtidig konkluderer, at halvdelen af energibesparelserne ville blev gennemført alligevel uanset tilskud, så har den ikke længere megen gang på jorden,” forklarer Anders Millgaard.
Energibespareordningen bør konkurrenceudsættes for at drive omkostningerne til energibesparelser ned og for at flytte fokus fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde dem flest mulige energibesparelser for pengene. Forbrugerne skal have attraktive produkter til lavest mulige priser.
Læs mere
