Lavthængende frugter i energisystemet

EPISODE 2. Forskningen er langt fremme. De smarte løsninger findes. Men sammenhængen mangler. Og så har vi i Danmark slet ikke satset nok på at udvikle det intelligente lag i energisystemet, der har kæmpe potentiale for erhvervet og for den grønne omstilling. Hør professor Jacob Østergaard fortælle om, hvor langt vi egentlig er kommet på vejen mod smart energi – og hvor vi burde satse, hvis vi virkelig var smarte. 

I et stort flykontroltårns-lignende laboratorium på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby holder professor Jacob Østergaard og hans forskningsgruppe til. Herfra kan de simulere alverdens katastrofer i vores elnet, og de kan teste, hvad der eksempelvis sker, hvis alle elbilejere sætter deres bil i ladestanderen på samme tid. Og så kan de udvikle nye løsninger, såsom sikkerhedssystemer til Energinet, der udvikler og vedligeholder det danske elnet.

Lyt til podcasten mens du læser

Jacob Østergaard er nok et af de mennesker i Danmark, der ved allermest om det smarte energisystem. Ifølge ham, er Danmark kommet ganske langt, når det gælder forskningen i løsninger, der kan fremme smart grid eller et intelligent energisystem, som man også kalder det.

Der er udviklet fjernaflæste elmålere, som er en forudsætning for at kunne bygge et smart system. Der findes aktører, der tilbyder smart opladning af elbiler. Der findes apps, hvor forbrugeren kan følge med i sit CO2-udslip mv.

Øer uden broer

Vi satser slet ikke nok på at udvikle det intelligente lag i systemet. Det kan man rulle ud på få år, så det er faktisk nogle lavthængende frugter.

Professor Jacob Østergaard, DTU

Udfordringen er bare, at de forskellige løsninger endnu ikke hænger sammen. I stedet udgør de øer af smartness, der ikke forbinder forbrug og produktion af energi på en måde, så elnettet hverken bliver overbelastet eller mangler strøm. Vi skal kunne koble hele systemet sammen. Lige fra de store energi-øer, der er på vej, og som skal producere det berømte “Power-to-X”, hvor strøm for eksempel kan blive til flybrændstof – til det yderste hus på den sidste villavej. Og hele det system skal balancere, så der altid er ligevægt mellem forbruget og produktionen. Hvis der ikke er det, bryder systemet sammen. Den balance bliver i fremtiden udfordret af, at vi gerne vil bruge vedvarende energi, som er sværere at kontrollere.

Apps uden operativsystem giver ingen mening

Samtidig bruger vi i dag slet ikke al den data, som eksempelvis de fjernaflæste målere generer om vores forbrugsmønstre, til at fremme intelligent styring af vores energiforbrug.

Hvis man sammenligner energisystemet med en Iphone, kan man sige, at vi i dag har udviklet en hel stribe apps. Men det bagvedliggende operativsystem mangler at blive udviklet. Og derfor fungerer de enkelte apps kun delvist. Den helt store barriere for udviklingen af det smarte energisystem ligger altså, ifølge Jacob Østergaard, i at selve det bagvedliggende systemet ikke er udviklet.

Langsigtet funding mangler

Men at gøre det kræver langsigtet forskning. Den slags er dyrt og meget svært at finde finansiering til.

De store fonde er nemlig langt mere interesserede i at investere i løsninger, der giver afkast på kort sigt. Så selvom der i følge Jacob Østergaard er endog meget store erhvervsmæssige eksportgevinster at hente, hvis Danmark kommer i front på udviklingen af et smart energisystem, så betyder fundingsystemets fokus på målbare gevinster faktisk, at den helt store gevinst risikerer at udeblive. I stedet satses der på at udvikle enkeltkomponenter med smarte funktioner – og derfor har det sammenhængende, ægte smarte energisystem, lange udsigter.

SMART GRID NETVÆRKETS RAPPORT

I 2011 offentliggjorde den daværende regerings smart grid netværk en rapport med 9 hovedbefalinger om udrulningen af et smart energisystem i Danmark. I Jagten på smart energi undersøger vi status for den udrulning. Hvor langt er vi kommet? Hvad mangler vi? Og hvorfor er det smarte energisystem overhovedet vigtigt. Læs hele Smart Grid Netværkets rapport og se anbefalingerne.

Podcastserien er støttet af EUDP-fonden.