Nej-tak til mundkurv fra EWII’s advokat

BLOGINDLÆG: Af Jette Miller, adm. dir. De Frie Energiselskaber

I sidste uge satte jeg her på bloggen mine ord på den forvirring og forveksling, som det kan afstedkomme, hvis virksomheders logoer og brands ligger for tæt op ad hinanden. Det er EWII ikke enig i, og derfor har jeg nu fået et brev fra koncernens advokat.

EWII er ikke enig i mit seneste blog-indlæg om navneforvirring. EWII’s advokat har derfor sendt mig et brev om min ”uberettigede hetz”, og at EWII-koncernen ”uden yderligere varsel forbeholder sig sin retlige stilling i forhold til de direkte urigtige oplysninger som du (red. ”jeg”) kommunikerer”.

Du kan se brevet, som jeg modtog det i går her, i sin fulde længde (- sjovt nok uden logo, adresse osv. :-)):

Mail fra EWII’s advokat til De Frie Energiselskaber 2. november 2016

Brevets indhold vender jeg konkret tilbage til. Først lidt om baggrunden:

Kommercielle fordele er unfair konkurrence
Når selskaber kommer i clinch med hinanden om retten til et logo eller brand, så skyldes det, at selskaber investerer penge og ressourcer i særlige kendetegn, som kunderne kan genkende deres selskab på. De vil skille sig ud. Den – også økonomiske – investering, som selskaberne bygger op over år, ønsker de selvfølgelig ikke at dele med andre og ej heller at lade underminere af andre.

For forbrugeren er det også en klar fordel, at de kan kende forskel på markedets selskaber, og at de kan gennemskue hvem, der er hvem. I sidste ende handler det også om for både forbrugerne og samfundet at sikre effekten af konkurrencen, der vil være truet og dermed kan koste forbrugerne dyrt, hvis ikke det er muligt at kende forskel på markedets selskaber.

Det har vi love, der sikrer: Patentlovgivning, varemærkeloven, markedsføringslovgivning osv. For de regulerede monopolnetselskaber har vi en ekstra sikring i elforsyningsloven: Intet netselskab må skabe tvivl om deres særskilte identitet.

”Folk tænker, at det er sgu da det samme”
Elreguleringsudvalget fra 2012-2014 tog helt berettiget fat på temaet med fmd. for Nationalbanken Søren Bjerre-Nielsen i spidsen. Til EnergiWatch sagde han ved udvalgsrapportens offentliggørelse:

“I dag skal de to selskaber være i selvstændige juridiske enheder. Men når man siger: ‘SEAS-NVE, Dit energiselskab’, så ligger det jo indirekte, at man får hele pakken. Eller: ‘Dong Energy’ over for ‘Dong Distribution’. Folk tænker, at det er sgu da det samme. Det betyder, at de uafhængige handlesselskaber ikke har samme muligheder for at komme ind på markedet”. 

Jeg kunne ikke have sagt det mere klart selv. Netselskaber skal være neutrale. Netselskaber må ikke forskelsbehandle. Netselskaber må ikke begunstige egne koncernforbundne virksomheder. Der er intet nyt under solen her. For at illustrere, hvor tæt netselskaberne med logo og brands har lagt sig op ad deres koncernforbundne selskaber, har jeg gentagne gange tweetet følgende sammenligning, som vises her til højre:

Hvorfor må jeg ikke sige højt, at det er svært at se forskel på logoerne – og at det giver mulighed for at drage gensidig værdi i selskaberne af investeringer i logo og navn, når de til forveksling ligner hinanden? Tjek Elreguleringsudvalgets rapport side 71, her står der sågar et helt afsnit under overskriften: ”Nuværende regler om selskabers logo og navn giver mulighed for skjult markedsføring”. Det giver kommercielle fordele, når logo/brands ser ud, som de gør her.

I forlængelse heraf var logo og navnetræk for hhv. TREFOR Energi og TREFOR Elnet var ingen forskel. De lignede hinanden til forveksling. Det har givet selskaberne fordele.

Siden august har TREFOR Energi sammen med en række andre selskaber heddet EWII. Når jeg læser i Berlingske, at EWII har ”taget juridiske skridt til at få Eniig til at ændre sit navn igen”, så er det vel netop fordi EWII mener, at Eniig’s navn minder for meget om deres eget, da de er i samme branche – og at det kan give dem kommercielle fordele, som EWII har investeret i? Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men det er sådan, jeg læser avisen.

Hvad er kommercielle fordele?
Som eksempler på kommercielle fordele, der efter min vurdering er draget af EWII, kan jeg nævne:

——–ooOoo———

Eksempel 1. TREFOR deler kundedatabaser på tværs af monopolselskab og kommercielt selskab

TREFOR Energi har sendt en lang række breve til kunder, der ikke var deres. De tilhørte konkurrenter, og det er i strid med lovgivningen. TREFOR redegør overfor Energitilsynet, at de to selskaber deler it-leverandør. Energitilsynet refererer overfor os den 24. maj 2016, at TREFOR Elnet forklarer, at der er sket “en fejl ved it-leverandørens dataudtræk, og de fremsendte et dataudtræk til TREFOR Energi A/S, som indeholdt netkunder. På baggrund af udtrækket fremsendte TREFOR Energi A/S informationsbrev til en række erhvervskunder, som ikke samtidigt var kunder i TREFOR Energi A/S.

I forbindelse med videregivelsen af oplysninger har Sekretariatet undersøgt TREFOR Elnet A/S  program for IO i forhold til den konkrete opbevaring af kundeoplysninger hos et eksternt selskab.  I den forbindelse har TREFOR Elnet A/S redegjort for IO programmet, ligesom de har redegjort for de tiltag som videregivelsen har givet anledning til. TREFOR Elnet A/S har oplyst, at databasen, som indeholdt oplysninger om både net, og elhandelskunder er blevet separeret med henblik på at forhindre en lignende fejl.”  

Konklusion: Databasen for kommercielle kunder og elnetkunder har været blandet sammen. Det har givet TREFOR Energi kommercielle fordele. Ifølge Energitilsynets vejledning til det interne overvågningsprogram er f.eks. aftagenumre således forretningsmæssige følsomme oplysninger. Det er netop fordi de kan give en kommerciel fordel for dem, som har dem.

 

Eksempel 2. TREFOR Elnet markedsfører kommercielle ydelser fra deres eget koncernforbundne selskab

Derudover har vi også kommunikeret direkte med TREFOR Elnet, idet netselskabet markedsførte deres eget koncernforbundne selskabs kommercielle ydelser via deres netselskabs hjemmeside. Det er forskelsbehandling, som har givet TREFOR Energi kommercielle fordele, som alle andre elhandlere ikke har haft. TREFOR Elnet erkendte selv at det kunne være i strid med elforsyningsloven jf. brevet her:

Eksempel 3. Vildledende og urigtig information til kunder og omverden

Forbrugerombudsmanden modtog 30. april 2015 en klage med vores påstand om, at TREFOR-koncernen flere gange i 2015 i forbindelse med en økonomiske udlodning (rabat) til monopolkunderne har udsendt vildledende og urigtig information – og at misinformationen har været egnet til at påvirke forbrugernes økonomiske adfærd i markedet.

Konklusion: Den sag er endnu ikke afsluttet. Klagen kan alle få indsigt i ved at henvende sig til mig, så kan du selv vurdere vores juridiske argumentation. Seneste bilag fra vores side i den sag er fra 1. juli 2016, så vi nærmer os forhåbentlig en snarlig afgørelse.

——–ooOoo———

Nej tak til mundkurv fra EWII’s advokat
I alle livet forhold gælder det, at du skal gøre det ordentligt. Ellers skal du lade være med at gøre det. Jeg har her forsøgt at forklare, hvad det måtte være uklart i mit forrige blogindlæg.

Vi arbejder for mere gennemsigtighed i energibranchen. Derfor drøfter jeg gerne åbent alle indvendinger, spørgsmål osv., der måtte være med – eller imod – mine synspunkter på bloggen her.

Af samme grund bliver altså et nej-tak herfra til en mundkurv fra EWII’s advokat.

 

OPFORDRING: Du kan støtte arbejdet for at skabe mere gennemsigtighed i energibranchen ved at dele, like eller kommentere mit indlæg. 

 

Måske du også har lyst til at læse: 

• Mit blogindlæg om navneforvirring samt krav om elmonopolers særskilte identitet
• Presseomtale i EnergiWatch 4. november 2016: Langt fra lige konkurrence
• Følg adm.dir. Jette Miller på Twitter-handle @JetteMiller